• 7 års garanti
  • Høj kapacitet
  • Svensk design
Ankarsrum recipe

Ingredienser

  • 250 ml lunkent vand
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 10 g (2 tsk) olivenolie
  • 370 g – 400 g mel (ca. 11 % protein, tipo "00" eller universalmel)
  • ½ tsk tørgær

Pitabrød

Hjemmelavet pitabrød har en perfekt hævet og lidt sej konsistens med et let sprødt ydre. Græsk pitabrød kan serveres til ethvert måltid!

12 Pitabrød
Brød

Følg disse trin

  1. Saml assistenten med metalskål, dejrulle og kantskraber.

  2. Bland vand, salt, sukker og olie i din Ankarsrum.

  3. I en separat skål blandes melet sammen med tørgæren.

  4. Hæld melblandingen i Assistenten og ælt ved lav hastighed i ca. 5-8 minutter

  5. Dejen er klar når du kan lave en glutentest, hvis den stadig klistrer kan du lade dejen hvile i 5 minutter, fortsætte med at ælte lidt mere og hvis det stadig er nødvendigt, kan du tilføje lidt mere mel.

  6. Tag dejen ud af Assistenten, vend og fold den og form den til en kugle, pensl indersiden af skålen med olie og sæt dejen tilbage og pensl den også med olien og dæk med låg

  7. Lad dejen hæve i 1-2 timer, indtil den er fordoblet.

  8. Tag dejen ud og ælt den forsigtigt, og del den derefter i to lige store dele. Del hver del i 6 lige store dele og rul hver del til en lille kugle, drys lidt mel over dem og dæk med husholdningsfilm.

  9. Tag en dejkugle ad gangen og læg den på et meldrysset arbejdsbord, drys lidt mel på den og form den til en rund cirkel (ca. 15 cm i diameter og omkring 0,5 cm tyk) med en kagerulle. Sørg for, at pitabrødet er rullet jævnt og har samme tykkelse ellers hæver det ikke op i ovnen.

  10. Læg pitabrødene på en meldrysset overflade og dæk med et fugtigt klæde og lad dem hvile i ca. 20-30 min.

  11. Imens pitabrødene hæver, tænd for ovnen på 230°C og sæt Ankarsrum-bagestålet ind i midten af ovnen (ovnen skal forvarmes min. 30 min før du begynder at bage pitabrødene).

  12. Drys mel på din birketræ-brødspade fra Ankarsrum og læg et pitabrød på og skub det ind på bagestålet i ovnen, tag endnu et pitabrød og skub det på bagestålet.

  13. Lad de to pitabrød bage, indtil de hæver (ca. 2-4 minutter), brug derefter en køkkentang til at vende dem på den anden side. Lad dem bage i yderligere 1 minut og tag dem ud. Opbevar de friskbagte pitabrød pakket ind i køkkenrulle, så de forbliver bløde, mens du bager resten af pitabrødene.

Loading